I forbindelse med Vadehavs Festivalen 2008 'Springflod' d. 18 aug til 24 aug, er denne blog en aktiv del af den interaktive site specific installation 'Traces of time'.
'Traces of time' er en audiowalk (lydvandring) som foregår på strandområdet i nærheden af de 4 hvide mænd. På stranden ved 'det lille hus' kan du hver dag mellem 12-15 få udleveret en mp3 afspiller og et par hovedtelefoner for at begive dig ud i denne interaktive historie der tager ca. 25 minutter.
Derudover vil der foregå små happenings, som fører ud i en anderledes oplevelse af naturen.
Følg med hér på siden for at se hvordan din medvirken har indflydelse på installationen. Se billeder, tanker, kommentarer og videoklip fra ugen.
Hér kan du downloade audiowalken.
Til dig som er nysgerrig, men ikke har muligheden for at medvirke i audiowalken på stranden, vil jeg siger, at det er bedst, du lytter til den et uforstyrret sted ude i naturen eller dér hvor du finder ro. Der er nogle tidspunkter i 'Traces of time', hvor der foregår noget som endnu ikke kan afsløres. Efter søndag d. 24.08 vil det være synligt hér på siden og sikkert mere forståeligt, men hold dig endelig ikke tilbage med at lytte...bare følg med hér. (NU er det afsløret, se under posts hvad kuvertens indhold var, og hvilken bog du finder i sandet)
"Traces of time" er en lydoplevelse baseret på optageteknikken binaural recordinghttp://en.wikipedia.org/wiki/Binaural_recording blandet med stereo, da jeg arbejder med flere planer af virkeligheden.
Audiowalkens varighed ca. 21 minutter, og på stranden ca. 25-30 minutter
For at få den fulde effekt af 3D lyden og audiowalken skal du lytte gennem et par hovedtelefoner!
Du er medskaber af et digt...
Under audiowalken blive du bedt om at vælge ét ord. Alle de ord, jeg indsamler i løbet af ugen, ender i dette digt. Ordene er i den rækkefølge, jeg har fået dem.
at støtte sputnik sommeruger regeringstropper urolig kæmpespring præsident aggression kádár lama halvbesatte fællesråd
0 comments:
Post a Comment